SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

*Knækbrød med chiafrø

En lille snack, til enhver lejlighed.
Disse super tynde og sprøde knækbrød passer perfekt med et tyndt lag smør/FRI, marmelade eller hvad du ellers godt kan lide.
De er bagt med helt naturligt glutenfrie ingredienser og helt uden mælkeprodukter og æg.
De vil også være lækre som erstatning for de ellers velkendte brødcroutoner, brækket i små rustikke stykker og vendt i salaten lige inden servering.

Opskriften som jeg lavede den:

  • 1 dl. Chiafrø (Kan købes i større supermarkeder og helsekostforretninger)
  • 3,5 dl. Vand
  • 2 dl. Mandelmel (Jeg malede dette selv på min kaffemølle)
  • 1,5 dl. Groft boghvedemel
  • 4 spsk. HUSK (Loppefrøskaller)
  • 1/2 dl. Olie (Brug en smagsneutral f.eks. vindruekerne)
  • 1/2 dl. Hørfrø
  • 1/2 dl. Sesamfrø
  • 1 tsk. Salt

Chiafrø og vand blandes i en skål, og står og trækker i 3-5 min. Heri tilsættes de resterende ingredienser og blandes godt.

Dejen deles i to portioner og rulles tyndt ud imellem to stykker bagepapir, og ridses med en kniv i den størrelse du ønsker.

Tørres/bages i ovnen i 45-60 min ved 150 grader, indtil de er helt sprøde og lækre.

IMG_1371

 

 

Reklamer


Skriv en kommentar

*Udbenet farseret kylling

Da der kom besøg hjemme fra øen i mandags, blev der lavet den lækreste udbenet farseret kylling. Det lyder måske besværligt og som noget af en tidsrøver, men med en skarp kniv og lidt tålmodighed, er det slet ikke så indviklet. 🙂

Jeg udbenede min kylling og lavede en lækker kyllingefars som stuffing. I vinger og lår lader jeg benene side, for at kyllingen holder sin form. Når kyllingen laves på denne måde, kan man skære nogle fine skiver, der er klar til servering.

IMG_1347

Farsen som jeg lavede den:

  • 400 g. Kyllingefars
  • 1 spsk. Rismel
  • 1 Løg
  • 1-2 spsk. Olie
  • Salt
  • Peber
  • Muskatnød
  • Lidt vand

Rør kødet sejt med mel, olie og løg. Tilsæt evt. lidt vand for en lind konsistens og tilsæt krydderier.

Farsen fyldes i det hylrum der er skabt, og lukkes med kødnåle.

Kyllingen smøres med smør og krydres med salt og peber.

Steges i ovnen i 1 time og 15 min. eller til den er mør.


1 kommentar

*Musli

En mandag startet med en svømmetur med den bedste Rie’pige, efterfulgt af en lang arbejdsdag i ministeriet, med en masse nye indtryk og arbejdsgange. Nu er aftensmaden indtaget og ovnen lige slukket.
Et lækkert tilbehør til din morgenmad kan dette siges at være. Masser af havregryn med et strejf af mørk karamelsmag, fra kokos palme sukkeret. Jeg er allerede fan og glæder mig til i morgentidlig, hvor dette skal nydes med iskold mandelmælk ❤

Opskriften som jeg lavede den:

  • 200 g. Havregryn (værd her opmærksom på evt. Gluten)
  • 35 g. Kokos palmesukker (dette kan evt. erstattes af brun farin)
  • 1 tsk. Kanel
  • Lidt salt
  • 1-2 spsk. Vanilje essens ( jeg brugte min egen hjemmelavede. Hvis den købes kan mængden variere. Brug en vaniljestang hvis du har det i stedet for.)
  • 50 g. FRI (smør hvis du tåler dette)
  • 50 g. Honning (brug en med en god smag, som du kan lide)

Havregryn, kokos palme sukker, kanel og salt blandes i en skål og stilles til side. FRI, Honning og vaniljeessens smeltes sammen i en gryde ved lav varme, og hældes over havregrynsblandingen og blandes godt.

Herefter bredes det ud på en bageplade og tørres ved 180 grader i 25-30 min.

Nydes med kold mælk, yoghurt eller bare som en lille snack 😉foto


3 kommentarer

*Kastanjekage vol. 2

Da jeg den anden dag lavede kastanje-konfekt-kage fik jeg ikke brugt alt kastanjecremen. Dette blev derfor i dag brugt til en bagt version også med chokolade, men med hasselnødde mel og æg.. Den er helt svampet og brownieagtig i konsistens. Vil egne sig perfekt til en stor skefuld flødeskum eller vaniljeis!

Så hvis du står og mangle den perfekte opskrift til weekendens kageprojekter, så er denne bestemt værk at kaste sig ud i!

Opskriften som jeg lavede den:

  • 250 g. Kastanjecreme
  • 150 g. Mørk chokolade (Jeg brugte en 80 %, værd opmærksom på indhold af evt. mælk og gluten)
  • 30 g. Sirup
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 60 g. FRI (Brug smør, hvis du tåler dette)
  • 3 æg delt i blomme og hvider
  • En knivspids salt
  • 50 g. Hasselnøddemel (Jeg lavede det selv på min kaffekværn, hvis du ikke har sådan en, kør da hele hasselnødder i en foodprocessor, minihakker ell. lignende.)

Chokoladen smeltes over vandbad med FRI/Smør. Imens blandes kastanjecreme, æggeblommer, sirup, vaniljesukker, salt og hasselnøddemel i en skål, og hviderne piskes stive i en anden.

Når chokolade og FRI/Smør er smeltet, blandes det sammen med kastanjemassen, herefter vendes de stiftpiskede æggehvider i massen, og det hele kommes i en springform beklædt med bagepapir. Kagen bages i 30-40 min ved 180 grader.

En lækker lækker kage, der er lettere end en brownie men med samme fudgy konssistens, og helt naturlig gluten – og laktosefri 🙂

Rigtig god weekend til alle !

20130914-072131.jpg


Skriv en kommentar

*Kastanjechokoladekage

Denne kreation er mere konfektagtig end en egentlig kage. Den smelter på tungen og smager skønt af chokolade og blød sødme, fra kastanjecremen.

Den er naturligvis hvede – og mælkefri, og for den sags skyld også ægfri.

Opskriften som jeg lavede den:

  • 200 g. Sødet kastanjecreme (Købes i indvandrebutikker eller Irma)
  • 70 g. FRI (Kan erstattes af smør, hvis man tåler dette)
  • 150 g. Mørk chokolade (Jeg brugte en 100% chokolade, der skal bruges en kraftig chokolade, da kastanjecremen er sød i sig selv. Det er derfor at foretrækker en chokolade på minimum 70 %)
  • 1-2 spsk. Rom evt. med smag (Malibou ell. lignende)
  • 50 g. Revet Marcipan

Kastanjecreme og marcipan røres sammen i en skål. Chokoladen hakkes fint og kommes i en anden skål. Smøret smeltes og hældes lidt efter lidt over chokoladen, så den smelter og der dannes en ensartet smør/chokolademasse. Denne blandes med kastanjecremen og der tilsættes rom efter smag. Hele herligheden kommes i en rugbrødsform beklædt med husholdningsfilm, og stilles på køl, hvor den opbevares.

Kastanjechokoladekage


Skriv en kommentar

* Hjemmelavet Ketchup

Nu er det offielt gået hen og blevet efterår og 1. september betyder i år også en stor ændring for mig. I morgen begynder jeg nemlig på mit nye arbejde i Transportministeriet. Et arbejde jeg håber vil byde på spændende udfordringer og dejlige nye ansigter, man skal lære at kende.

Men sådan en efterårs dag som i dag, har budt på afslapning for alle pengene, og har prøvet på  at nyde den sidste dag i ferien.

Men i skal ikke snydes for en lille lækker opskrift, denne gang på en grov men virkelig lækker hjemmelavet ketchup.

Ketchup

Opskriften som jeg lavede den:

  • ½ kg modne tomater
  • 1 æble
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 gram farin
  • 1,5 dl eddike
  • Frisk balsimicum efter smag
  • Evt. lidt Atamon

Vask og snit tomater, æbler og løg i små stykker, og kom dem i en gryde, heri tilsættes snittet hvisløg, balsamicum og eddiken. Dette koges i ca. 20 min. til æblestykkerne er møre. Herefter blendes hele herligheden til den er jævn, nu kommes det tilbage i gryden hvor der smages til med farin og massen kogens ind til den ønskede konsistensen er nået. Herefter tages den af varmen og der kan nu tilsættes Atamon hvis dette ønskes. Tilsidst hældes den på et skoldet glas og opbevares på køl, og så har du altid et lækkert tilbehør i køleskabet.

God dag til alle 🙂