SmagLivet

Sødt som surt


1 kommentar

*Hvede – og mælkefri rugbrødslagkage

Vi går atter weekend i møde, og hvad er bedre at fejre det med end kage? Rugbrødslagkage er en rigtig klassiker fra min barndom, og denne er en hvede- og mælkefri variant i al sin pragt. Svampede bunde, lækker og luftig creme og syrlige solbær, en dejlig kombination. Den vil klæde et hvert kaffebord.

Hvede - og mælkefri rugbrødslagkage

 

Opskriften som jeg lavede den:

 

Nok til 5 små lagkager eller en stor

 

  • 150 g. “rugbrød” (Jeg brugte en hvede- og mælkefri variant købt hos Allergikost.dk)
  • 45 g. usødet kakao
  • 5 æg
  • 100 g. brun farin
  • 100 g. sukker

 

Fremgangsmåde:

 

Rugbrødet finddeles til smuldr i en foodprocessor, som alternativ kan dette gøres mellem fingrene, så fint som muligt, heri tilsættes kakao.

 

I en seperat skål piskes æg og sukker i 5 min. til en tyk æggesnaps. Rugbrøds-kakao-smulderet vendes i æggesnapsen, og kommes i en springform beklædt med bagepapir. Bunden bages nu i 30-35 min., indtil der ikke hænger dej fast, når du prikker i kagen med en kødnål/strikkepind. Når bunden er færdigbagt, køles den af i formen. Når kagen er kold, stilles den ydeligere en time i køleskabet.

 

Fyld:

 

  • 1 brik alternativ til piskefløde (Jeg brugte en variant med navnet “piske creme”, risfløde, kokosfløde mm. kan fint anvendes også. Hvis du kan tåle mælk, kan du blot bruge almindelig piskefløde)
  • Solbær marmelade
  • Mælkefri mælkechokolade (Brug den chokolade du kan tåle og bedst lig)

 

Fremgangsmåde:

 

Hvis du laver en stor lagkage, flækkes bunden på midten. Hvis man vil lave flere små, udstikkes små runde bunde, som ligeledes flækkes på midten.

 

Kagen ligges sammen med et lag piskecreme/flødeskum og solbærmarmelade. Toppes med lidt piskecreme/flødeskum og lidt revet mælkefri chokolade.

 

En lille lækker sag, til at forkæle familie og venner med.


Hvede - og mælkefri rugbrødslagkage


Skriv en kommentar

*Biscotti med pistacie og marcipan

Efterhånden kan man begynde at ane, at det er længere lyst, og vi går mod sol og sommer.  Vejret i disse dage henleder dog mere tankerne på jul og hjemlig hygge.

Jeg kommer tidligt hjem i disse dage, hvilket er fantastisk. Jeg nyder at kunne bruge mine timer ude i mit køkken, hvilket i nok også har kunnet mærke på den mængde indlæg, der kommer.

I dag blev det til en rigtig mormor klassiker, dog med et twist. I min barndom hed disse kager kaffebrød, af den simple grund at de blev dyppet i kaffen. Nu hedder de biscotti, men formålet er nøjagtig det samme. De nydes med en dejlig kop kaffe, eller blot som de er. Jeg har valgt at lave dem udelukkende på havregryn og mandelmel, og det giver dem en rigtig dejlig og helt speciel sødme.

Biscotti

Opskriften som jeg lavede den: (Giver mellem 12 og 15 stk.)

  • 30 g. Mandelmel (Jeg malede det selv på min kaffekværn)
  • 40 g. Havremel (Mel havregryn fintpå kaffekværn eller i en foodprocessor)
  • 1 lille æg
  • 1/2 tsk. Natron
  • 1 tsk. Vaniljepulver
  • 30 g. Sukker
  • 40 g. Marcipan, skåret i små tern
  • 30 g. Usaltet pistacie nødder

Alle ingredienserne kommes i en skål, hvor det røres godt sammen. Dejen formes som en let flad pølse på en bageplade beklædt med bagepapir. Denne bages ved 175 grader i 20 min. til den er let hård, når du trykke på. Herefter tages pladen ud, og stangen skæres nu i 1-2 cm. tykke skiver og bredes ud på bagepladen igen, så der er luft imellem kagerne. Nu stilles pladen igen i ovnen, denne gang slukkes der for varmen, men varmeblæseren skal stadig køre. Her står de til de er helt tørre.

Nydes med en rygende varm kop kaffe, eller blot som en lille snack sidst på dagen.

Biscotti

 


1 kommentar

*Lakrids småkager (Sponsoreret indlæg)

Endelig kom sneen også til København, og alle gader og stræder er pyntet af den fineste hvide dyne. Jeg har nydt dagen i det bedst tænkelige selvskab, med gåtur, kaffe, og hjemlig hygge.  Disse små sager er fyldt med havregryn og mandelmel, hvor de er smagt til med lakridsgranulat. Slet ikke nogen dårlig kombi, hvis man er hoppet med ombord på lakridsskibet.

Lakrids småkager

Opskriften som jeg lavede den:

  • 80 g. Mandelmel (Jeg maler det selv på en kaffekværn)
  • 50 g. Maizena
  • 150 g. Havregryn (Malet til mel i foodprocessor)
  • 120 g. FRI (Brug smør hvis du kan tåle dette)
  • 2 spsk. Sirup
  • 1-3 tsk. Lakridsgranulat (Smag dig frem, dejen kan sagtens spises rå, da der ingen æg er i)

Lakrids småkager

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend til massen er homogen. Rul derefter dejen tyndt ud imellem 2 stykker bagepapir, og udstik de former du ønsker. Den restenrende dej omkring formerne fjernes ved hjælpe af en kniv, og rulles ud igen, efter sammen princip.

Bages ved 180 grader i 9-11 min. og køles af på en rist, inden de nydes.

Hvis man lige som jeg,vil have dem til at hænge på kanten af et glas, skæres en rille uf af dejen, inden den bages.  På den måde kan kagerne bruges som bordkort eller blot til pynt ved kaffekoppen.

Lakrids småkager


Skriv en kommentar

*Hvede- og mælkefrie vandbakkelser

I vores familie er fødselsdag lig med kagemand bagt af vandbakkelsesdej. Men når der er længe til den næste fylder år, må man tage andre anledninger i brug. I dag blev der bagt en lækkert vandbakkelsesbolle fyldt med vaniljecreme, risfløde og jordbærmarmelade. Den kan fint anvendes som kartoffelkage, med et låg af marcipan og et drys af kakao. Opskriften velegner sig også til fastelavnsboller, når den tid nærmer sig.

Vandbakkelse

Vandbakkelse

Opskriften som jeg lavede den: (Giver ca. 11 stk)

  • 2 dl. Vand
  • 80 g. FRI (Brug smør hvis du kan tåle dette)
  • 100 g. Mel (Jeg brugte en melmix fra Schär)
  • 3-4 Æg

FRI og vand kommes i en gryde og varmes op til kogepunktet. Herefter piskes melet i, og her skal der ligges kræfter i, så alle klumper piskes ud. Dejen skal være fast og ikke klistret. Herefter køles dejen let af, indtil den er håndvarm. Der piskes et æg i ad gangen, og grundigt imellem hver. Dejen skal have en konsistens af lind grød. Det er vigtigt at dejen ikke bliver for tynd, da kagerne da vil flyde ud. Hvis den bliver for fast, vil kagerne ikke hæve op.

Dejen kommes i en sprøjtepose med stjerne tyl, og sprøjtes ud i små boller eller en kagemand. Kagerne bages i 20-30 min. ved 200 grader. Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen mens kagerne bager, da de så vil falde sammen. Kagerne skal være gyldne og hellere 1 min. længere i ovnen, så du er sikker på de ikke falder sammen.

Når kagerne tages ud, køles de af og fyldes med vaniljecreme og marmelade. Hvis man har lavet en kagemand, skal denne pyntes med glasur og en masse slik.

Vaniljecreme/fyld:

  • 2 Æggeblommer
  • 1-2 tsk. Vaniljepulver
  • 20 g. Maizena
  • 35 g. Sukker
  • 2,5 dl. Vand eller mælk
  • 100 g. Risfløde
  • evt. Marmelade

Pisk æggeblommer, vanilje, maizena, sukker og 1/2 dl. vand sammen i en gryde. Varm stille massen op, og tilsæt den resterende mængde væske. Når massen begynder at tykne, er det vigtigt, at du rører i gryden konstant. Cremen skal slå et par bobler inden den tages af varmen, den kommes i en skål og stilles på køl.

Cremen skal være helt kold, før den blandes med pisket risfløde.

Når kagerne skal samles, skæres en bolle over, og der kommes en skefuld jordbærmarmelade i bunden og toppes med vaniljecreme.

IMG_0877


Skriv en kommentar

*Små kokostærter

Efter en lang dag med gruppearbejde, bidende kulde og masser af alene tid, blev det til denne lille labre sag på køkkenfronten. En lille portionsanrettet tærte fyldt med kokos og solbærmarmelade. Dette er to af mine favoritingredienser, og en kombination forringer dem bestemt ikke. En sprød tyk bund, fyldt med blød og lækker creme og marmelade. Du kan naturligvis bruge, lige den marmelade du ønsker og holder af, dog vil jeg anbefale en kraftig og intens version.

I morgen står den på eksamen og så tager vi hul på endnu et undervisningsforløb. Så er sikker på at disse vil fungere godt, til at fejre at det er (vel)overstået.

Kokostærte

Opskriften som jeg lavede den (giver 4 små tærter): 

Bund:

  • 1 spsk. Sirup
  • 30 g. Havregryn (Brug glutenfrie, hvis du ikke tåler de almindelige.)
  • 70 g. Kiks (Jeg brugte gluten – og laktosefrie fra Schär)
  • 45 g. FRI (Brug smør, hvis du kan tåle dette)

Bunden laves ud fra knuste kiks/kiksekrummer, havregryn, smeltet FRI og sirup. Det hele blandes sammen, og fordeles i fire huller i en metal muffinsform eller fire enkelte metalforme. Brug enden af f.eks. en kagerulle til at trykke “dejen” sammen, så den bliver fast og kan stå op af kanterne i formen.

Bages i 8-10 min. ved 180 grader til de er gyldne. Når kagerne tages ud, skal de blive i formen til de er håndvarme, og køles herefter helt af på en bagerist.

IMG_0753

Creme:

  • 30 g. Kokosmel
  • 2/3 dl. Kogende vand
  • 20 g. Sukker
  • Vaniljepulver
  • 10 g. Meizena
  • 1 Æggeblomme
  • 1 dl. Vand
  • Solbærsyltetøj

Hæld det kogende vand over kokosmelet og lad det trække mens du laver cremen.

Kom sukker, meizena, æggeblomme og 1/2 dl. vand i en gryde og pisk det godt sammen. Tænd herefter for blusset og tilsæt den resterende mængde vand. Kog godt igennem indtil massen begynder at tykne, og lad den slå et par bobler inden den tages fra varmen og kokossen tilsættes. Kommes herefter i en skål, dækkes med film og køles helt af i køleskabet inden kagerne samles.

Når kagerne skal samles kommes cremen i en sprøjtepose.  Kagerne fyldes halvt op med creme, toppes med en skefuld marmelade og sluttes af med et lag cremen igen. Kagerne pyntes evt. med frysetørret bær, ristet kokos, vaniljepulver eller lignende.IMG_0775


Skriv en kommentar

*Kattetunger (Sponsoreret indlæg)

I søndags var min kære kæreste og jeg til loppemarked i TAP1 ude ved Carlsberg. Det bragte en masse inspiration og kiggeri med sig og ikke mindst en lille fin kobber chokoladeform. Det var kærlighed ved første blik og med mig hjem måtte den. 😉

Kattetunger

Den er perfekt til at få brugt dine rester af chokolade, når du f.eks. overtrækker. Jeg pyntede mine kattetunger med frysetørret hindbær, som jeg fik tilsendt fra House of Denmark. Det giver et dejligt syrligt modspil til den bitre mørke chokolade.

Hvis ikke du har en form til dette formål, kan du blåt sprede din tempereret chokoladerest ud på et stykke bagepapir, drysse med frysetørret jordbær, og når chokoladen er størknet kan du brække chokoladepladen ud i rustikke stykker.

IMG_0724

For mig er dette det bedste at have liggende når eftermiddagene bliver lidt for lange, og chokoladetrangen bliver for stor.


Skriv en kommentar

*Lakrids- og hindbær flødeboller (sponsoreret indlæg)

I fredags var jeg så heldig at modtage en dejlig kasse fyldt med lutter gode sager. House of Denmark har sendt mig en kasse med frysetørret hindbær, jordbær og brombær samt lakridspulver- og granulat, med navnet Sweet Addiction. Jeg var især utrolig spændt på lakrids delen, da jeg aldrig rigtig har forsøgt mig ud i den verden trods stor begejstring for lakrids. Så efter en weekend, hvor hovedet har været lagt i blød, kom jeg op med en lille flødebolle, fyldt med blødt og lækkert lakridsskum.

Sponsoreret indlæg

Personligt er flødeboller absolut en af mine favoritter og jeg elsker at lave dem selv, da jeg så ved, hvad der er i, og jeg kan få dem i den størrelse som jeg ønsker. Mange finder det dog svært at overtrække dem, derfor er disse lavet i en chokoladestøbeform. De bliver naturligvis noget mindre end normalt alt efter, hvilken støbeform du har. Flødebollerne kan også sagtens laves på gammeldags maner, se evt. her.

Opskrift på lakridsflødeboller som jeg lavede den:

  • 70-100 g. Marcipan
  • 35 g. Pastauseret æggehvider
  • 75 g. Sukker
  • 30 g. Vand
  • 1-2 tsk. Lakridspulver (Jeg brugte her Lakridspulver fra Sweet Addiction)

Rul marcipanen tynd ud imellem to stykker plastik, og stik bunde ud som er 1-2 mm. mindre end hullet i din chokoladeform. Tør dem kort i ovnen i 4-5 min. ved 150 grader.

Temperer chokoladen over vandbad, hvor chokoladen varmes op til 52 grader, herefter køles chokoladen ned til 28 grader og varmes kort op igen til 32 grader. Chokoladen er nu klar til brug, og fyldes i din støbeform, hvor det overskydende bankes ud igen, så du kun har skallen tilbage. Stilles kort i fryseren imens laves skummet.

Æggehviderne piskes stive, hvorefter du koger en sukkersirup af sukker og vand i godt 2 min. Denne sukkersirup piskes nu langsom i de stiftpiskede æggehvider, og der piskes nu i minimum 15 min.. Undervejs tilsættes der lakridspulver, i de mængder man kan lide. Det færdige skum fyldes i en sprøjtepose, og er nu klart til at fyldes i chokoladeformen. Ovenpå skummet placeres en lille marcipanbund, og dækkes igen med chokolade. De små flødeboller kan naturligvis også laves uden bund, hvor de blot dækkes af chokolade med det samme. Støbeformen kommes kort i fryseren, hvorefter de små flødeboller er klar til at blive banket ud.

Lakridsflødeboller

Opskrift på hindbærflødeboller som jeg lavede dem:

Jeg lavede også en portion med frysetørret hindbær, hvor jeg undlod lakridspulveret, og dryssede det hvide skum med frysetørret hindbær i stedet. (Se billede overfor)

IMG_0746