SmagLivet

Sødt som surt

*Små kokostærter

Skriv en kommentar

Efter en lang dag med gruppearbejde, bidende kulde og masser af alene tid, blev det til denne lille labre sag på køkkenfronten. En lille portionsanrettet tærte fyldt med kokos og solbærmarmelade. Dette er to af mine favoritingredienser, og en kombination forringer dem bestemt ikke. En sprød tyk bund, fyldt med blød og lækker creme og marmelade. Du kan naturligvis bruge, lige den marmelade du ønsker og holder af, dog vil jeg anbefale en kraftig og intens version.

I morgen står den på eksamen og så tager vi hul på endnu et undervisningsforløb. Så er sikker på at disse vil fungere godt, til at fejre at det er (vel)overstået.

Kokostærte

Opskriften som jeg lavede den (giver 4 små tærter): 

Bund:

  • 1 spsk. Sirup
  • 30 g. Havregryn (Brug glutenfrie, hvis du ikke tåler de almindelige.)
  • 70 g. Kiks (Jeg brugte gluten – og laktosefrie fra Schär)
  • 45 g. FRI (Brug smør, hvis du kan tåle dette)

Bunden laves ud fra knuste kiks/kiksekrummer, havregryn, smeltet FRI og sirup. Det hele blandes sammen, og fordeles i fire huller i en metal muffinsform eller fire enkelte metalforme. Brug enden af f.eks. en kagerulle til at trykke “dejen” sammen, så den bliver fast og kan stå op af kanterne i formen.

Bages i 8-10 min. ved 180 grader til de er gyldne. Når kagerne tages ud, skal de blive i formen til de er håndvarme, og køles herefter helt af på en bagerist.

IMG_0753

Creme:

  • 30 g. Kokosmel
  • 2/3 dl. Kogende vand
  • 20 g. Sukker
  • Vaniljepulver
  • 10 g. Meizena
  • 1 Æggeblomme
  • 1 dl. Vand
  • Solbærsyltetøj

Hæld det kogende vand over kokosmelet og lad det trække mens du laver cremen.

Kom sukker, meizena, æggeblomme og 1/2 dl. vand i en gryde og pisk det godt sammen. Tænd herefter for blusset og tilsæt den resterende mængde vand. Kog godt igennem indtil massen begynder at tykne, og lad den slå et par bobler inden den tages fra varmen og kokossen tilsættes. Kommes herefter i en skål, dækkes med film og køles helt af i køleskabet inden kagerne samles.

Når kagerne skal samles kommes cremen i en sprøjtepose.  Kagerne fyldes halvt op med creme, toppes med en skefuld marmelade og sluttes af med et lag cremen igen. Kagerne pyntes evt. med frysetørret bær, ristet kokos, vaniljepulver eller lignende.IMG_0775

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s