SmagLivet

Sødt som surt

*Mælkefri kondenseretmælk og Bownty (Hvede- og mælkefri)

Skriv en kommentar

Er der noget, jeg savner at kunne nyde i ny og næ, er det en bownty! Både den købte og den hjemmelavet er dog lavet på kondenseretmælk, der er baseret på komælk. Kondenseretmælk kan man dog lave selv, hvis bare man har en anelse tålmodighed.

Denne version er baseret på mandelmælk tilsat kokosmos for at fremhæve smagen af kokos i den færdige bownty. Skal du bruge din kondenseretmælk til andet, kan dette blot udelades.

Kokosmos kan f.eks. købes her.

Bownty

Opskriften som jeg lavede den:

Kondenseretmælk:

  • 4 dl. mandelmælk
  • 130 g. sukker
  • 50 g. kokosmos

Kom alle ingredienserne i en gryde og sæt det over ved middelvarme. Når massen begynder at småkoge, skrues der ned til svag varme. Lad gryden stå og simre i ca. 1 time, eller indtil du synes konsistensen er rigtig. Rør en gang i mellem i gryden. Vær opmærksom på at blandingen bliver en del tykkere, når den bliver afkølet. Kom den varme blanding i et skoldet glas og afkøl den. Brug den nu til f.eks. hjemmelavet bownty.

Bownty

Bownty:

  • 100 g. kondenseret mælk (Kan du tåle mælk, kan du blot bruge den købte version)
  • 40-60 g. kokosmel (mængden af kokos afhænger meget af hvor tyk din kondenseret mælk er)
  • Chokolade (Værd opmærksom på allegerner)

Bland den kolde kondenseret mælk og kokosmel til den rette konsistens opnås. Form små kugler eller barer i den ønskede størrelse, og stil dem i køleskabet et par timer. Temperer chokoladen over vandbad, og overtræk dine små kokoskugler eller barer. Opbevares på køl og nydes før nogle andre gør det.Bownty

 

Skriv en kommentar