SmagLivet

Sødt som surt

* Påskeæg på anno 2014

Skriv en kommentar

Påsken nærmer sig med hastige skridt, og det betyder højsæson for påskeæg og chokoladeglæde. Disse er en kage/konfektversion og passer perfekt som det søde indslag til påskefrokosten eller det søde element i madkassen.

Jeg har bagt en chokoladekage kun til dette formål, men har du rester liggende kan de snildt anvendes. Jeg har ligeledes lavet en kraftig chokoladecreme, men har du Nutella, blød nougat, en kraftig marmelade eller lignende kan det også benyttes, dog skal man være opmærksom på, at mængden måske skal reguleres alt efter, hvor tør kagen er, og hvilket produkt du benytter.

Påskeæg

Chokoladekage: (1 rugbrødsform )

  • 100 g. glutenfri melmix eller hvedemel
  • 20 g. kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g. sukker
  • 3 spsk. olie
  • 1 1/2 dl. mandelmælk eller anden mælk

Rør de tørrer ingredienser sammen og tilsæt mælk og olie, rør dejen godt sammen og kom den i en rugbrødsform beklædt med bagepapir. Bag kagen ved 180 grader i 25-30 minutter.

Når kagen er kølet af, er den klar til videre forarbejdning.

Påskeæg

Chokoladecreme:

  • 50 g. mørk chokolade
  • 40 g. af den tykke del af kokosmælken eller piskefløde

Hak chokoladen fint og kom det i en skål. Varm kokosmælk eller fløde op til kogepunktet i en gryde, og hæld den varme væske over chokoladen. Rør massen sammen til en homogen creme og stil den på køl i en times tid.

Påskeæg

Påskeæg: (ca. 6-7 stk)

  • 70 g. chokoladekage
  • 70 g. marcipan
  • 45 g. chokoladecreme (Alternativt kan der bruges: nougat, nutella, marmalade eller lignende, læs evt. tekst længere oppe)
  • Evt. vaniljeessens
  • Marcipan til overtræk
  • Chokolade til pynt

Smulder kagen og kom det i en fodprocessor sammen med marcipan, lidt af chokoladecremen/eller lignende og evt. vanilje essens for smag. Tilsæt chokoladecreme/eller lignende indtil massen er sammenhængende, og der kan trilles æg af massen.

Tril små kugler af massen og form dem som æg.

Tril ligeledes små kugler af marcipanen, og rul dem tyndt ud imellem 2 stykker plastik. Beklæd hver enkelt æg i marcipan og pynt til sidst æggene med tempereret chokolade i fine mønstre.

Opbevares på køl og nydes til en rigtig god kop kaffe eller lignende.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s