SmagLivet

Sødt som surt

*Yoghurtfromage møder cheesecake (Hvedefri, mælkefri og ægfri)

2 kommentarer

Før jeg fik konstateret intolerance i 2012 elskede jeg ost! Ja det gør jeg sådan set stadig, men må nu nøjes med at se andre nyde det i stedet. En af mine ultimative ynglings desserter var en cheesecake. En dejlig smørfyldt kiksebund og den her cremede top, er simpelthen en kombination, der er den rene lykke! Jeg besluttede derfor at prøve mig frem, med ingredienser der ligger en anelse langt fra den oprindelige cheesecake, men som jeg må sige gav et meget vellykket resultat. Om ikke andet kan man jo spise den for, hvad den er. Nemlig en let yoghurt fromage med en dejlig kiksebund.

Yoghurt cheesecake

Opskriften som jeg lavede den: (4 store portioner)

Bund:

  • 100 g. kiks (Jeg brugte en hvede-og mælkefri version fra Schär)
  • 60 g. FRI, smør eller mælkefri margarine

Knus kiksene til fine krummer f.eks. i en foodprocessor og bland dem med smeltet fedtstof. Rør det hele godt sammen og fordel massen en passende form eller fire mindre. Stil herefter bundene på køl i minimum 30 minutter, til de har sat sig.

Fromage:

  • Saft af en appelsin
  • 2 blade husblas eller en tsk. gelantinepulver
  • 2 dl. neutral soya yoghurt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 100 g. piskecreme (eller anden fløde alternativ der kan piskes

Udblød husblads i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter. Pres appelsinen for saft og filtre denne igennem en sigte. Varm appelsinsaften op i en gryde og kom husblas/gelatinepulver i den varme saft. Lad den køle let af i en par minutter. Flæk imens vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med bagsiden af kniven. Mos de små korn ud i lidt af sukkeret. Rør yoghurt med sukker og vaniljesukkeret. Tag en skefyld af yoghurten og rør ud i den nu lune appelsinsaft. Tilsæt herefter resten af yoghurten og rør det godt sammen. Pisk piskecremen/fløden til skum og vend den forsigtigt i massen. Fordel nu fromagen oven på kiksebundene og stil de små desserter på køl i minimum 3-4 timer.

Pyntes med frugt lige inden servering eller nydes med en bær colis.

Yoghurt cheesecake

Reklamer

2 thoughts on “*Yoghurtfromage møder cheesecake (Hvedefri, mælkefri og ægfri)

  1. Raw køkkenet byder på cheesecake look a like med cashewnødder som ost. De bruges også til creme fraiche, yoghurt, is osv. Tænkte på om du har prøvet det, hvis du altså kan tåle cashewnødder. Jeg har fået en raw waldorfsalat engang, den var rigtig lækker.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Kære Anne-Marie.
      Tusind tak for din kommentar, det er skønt at høre andres erfaringer og ideer.
      Jeg har dog prøvet at lave den på nødder, men syntes at resultatet blev alt for grynet og kedeligt i konsistensen. Så den ide opgav jeg rimelig hurtigt at lege videre med. Men måske jeg burde give det et for mere.
      Tak fordi du læser med og rigtig god dag.
      Vh Julie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s