SmagLivet

Sødt som surt

* Lagkage med jordbær og chokolade (Hvedefri og mælkefri)

Skriv en kommentar

August er lig med kærestens fødselsdag, og i den anledning havde vi lejligheden fuld af gæster i weekenden.

Jeg havde bagt boller, pandekager, kagemand og selvfølgelig lagkage!

Lagkagen er lagt sammen med et tyndt lag chokoladeganach, skivet jordbær, en jordbærmousse, omkranset af lækker marcipan og toppet med rigelige mængder jordbær. En kage der kan nydes af de fleste, helt uden mælke- og hvedeprodukter.

Kagen skal laves dagen før, for rigtig at sætte sig. Et lille trick der er lært af min mormor, og det gør virkelig hele forskellen.

Jordbærlagkage med chokolade

Opskriften som jeg lavede den:

Lagkagebunde: (portionen er til en bund og skal ganges med tre for at få tre lag.)

  • 2 æg
  • 100 g. sukker
  • 25 g. kartoffelmel
  • 25 g. havremel
  • 1 tsk. bagepulver

Pisk æg og sukker luftigt med en håndmikser. Bland de resterende ingredienser i en seperat skål, passér dem igennem en sigte og vend det forsigtigt med æggemassen.

Klip et stykke bagepapir, så det passer i bunden af en springform, og kom herefter dejen i formen. Bages ved 180 grader i 8-12 minutter. Køles herefter af på en rist.

Processen gentages til man har opnået 3 bunde, eller det antal man har behov for.

Chokoladeganach:

  • 150 g. risfløde
  • 60 g. mørk chokolade

Kom risfløde i en gryde og varm den langsomt op til 90-95 grader. Hak imens chokoladen fint og kom den i en skål. Når fløden er varm, hældes 1/3 del over den finthakkede chokolade og der røres nu indtil massen er blank, men stadig har klumper, denne proces fortsættes indtil den varmen fløden er brugt op og chokolademassen er blank og skinnende og ikke længere har klumper af chokolade.

Ganachen stilles herefter i køleskabet minimum 3 timer.

Jordbærmousse:

  • 400 g. frosne jordbær (letoptøede)
  • 1 lime (Saften)
  • 4 spsk. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 4 blade husblads
  • 450 g. risfløde

Imens kan du forberede jordbærmoussen.

Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud med kniven, og mos dem ud med lidt af sukkeret.

Kom de letoptøede jordbær, saften fra en lime, sukker og vaniljesukkeret i en gryde og kog bærerne møre.

Læg imens husbladsen i blød i koldt vand. (Minimum 10-12 minutter)

Når jordbærerne er møre, pureres hele herligheden med en stavblander, i en foodprocessor eller lignende og kommes herefter i en skål. Husblasen vrides for vand og kommes i den lune jordbærpure. Denne stille nu i køleskabet i nogle timer til den er kold.

Når pureen er kold pisken risfløden til skum og de to ting vendes sammen. Den færdige mousse stilles igen i køleskabet i et par timer.

Imens kan overtræksmarcipanen f.eks. laves, den kan holde sig godt en uges tid på køl.

Overtræksmarcipan:

  • 200 g. marcipan
  • 100 g. flormelis
  • 25 g. glokose (Hver opmærksom på allegener!)

Kom alle ingredienserne i en røremaskine og ælt overtræksmarcipanen smidig. Alternativt kan dette gøres i hånden, det kræver dog lidt tålmodighed.

Opbevar overtræksmarcipanen i en pose til det skal bruges. Laver du din overtræksmarcipan i god tid, skal den opbevares i køleskabet.

Fyld og pynt:

500-800 g. jordbær

 

Samling af lagkagen:

Befri bundene for bagepapiret.

Pisk chokolade ganachen kort.

Skær lidt af jordbærerne i tynde skiver.

På fadet du vil servere kagen, ligges nu første bund, den smøres med et tyndt lag chokoladeganach, skiver af jordbær og herefter placeres ringen fra springformen rundt om kagen. Kom nu 1/2 af jordbærmoussen ned i formen så jordbærerne bliver dækket. Den næste bund smøres med et lag chokolade ganach, placeres oven på jordbærmoussen i formen, pyntes med jordbær, og den sidste 1/2 jordbærmousse hældes over. Til slut kommet den sidste lagkagebund på toppen. Kagen skal nu sætte sig i minimum 4-5 timer eller aller helst natten over.

Dagen efter rulles marcipanen ud imellem to stykker plastik til et langt bånd,  det skæres til så det passer med kagens højde og omkreds og rulles omkring lagkagen inden den pyntes med skiver af jordbær.

Jordbærlagkage med chokolad

Tillykke med fødselsdagen ❤

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s