SmagLivet

Sødt som surt


6 kommentarer

* Forklædt Ris a la mande (Hvedefri, mælkefri, ægfri, laktosefri, nøddefri)

Julen er den højtid, hvor der er flest traditioner og minder knyttet til. Ligefra julepynten der skal hænge på de samme steder, maden der skal spises juleaften og træet der skal pyntes med de samme kugler og hjerter.. ligesom vi altid har gjort. Denne dessert vil derfor nok provokere nogen og forarge andre.. Den lækre og cremede Ris a la mande som vi kender, men i forklædning af en kikseskal. Lidt nyt skal der jo til..

I denne søde juletid bliver der spist risengrød i store mængder, og er man i den lykkelige situation at have en rest til overs, bringer det altid glæde, at lave lidt godt til dessert dagen efter.

Ris a la mande

Opskriften som jeg lavede den: (3 stk.)

Skal:

  • 65 g. kiks (Jeg brugte denne der både er hvedefri, mælkefri, ægfri og nøddefri)
  • 35 g FRI , smør elller mælkefri margarine

Kom kiksene i en pose og knus dem ved hjælp af en kageruller eller lignende. Det skal være helt fine krummer. Smelt fedtstof i en gryde og bland de to ting godt sammen. Fordel massen i en halvkugleformet silikonefrom med 7 cm. i diameter og pres massen op af kanterne.

Stil formen i fryseren i minimum 30 minutter.

Ris a la mande:

  • 150 g. kold risengrød (Kogt på vand, mælkefrit alternativ eller laktosefri mælk)
  • 25 g. sukker
  • 1 stang vanilje
  • 60 g. havrefløde (havrefløde er meget tykt i konsistensen, ris-,kokos eller soyafløde vil også kunne bruges eller laktosefri fløde)
  • Amarena kirsebær

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Mos kornene ud med sukkeret. Den kolde risengrød røres nu med vaniljesukkeret, til der ingen klumper er. Havrefløden vendes nu direkte i risengrøden.

Flæk 4 kirsebær på midten. Husk endelig at gemme væden!

Kom nu en skefuld ris a la mande i kikseskålene, placer 3 halve bær i midten, og dæk bærerne med ris a la mande til kikseskålen er fyldt. Glattets med en palet og stilles koldt, evt. natten over.

Nydes med saften fra amarena kirsebær!

Rigtig glædelig jul!


Skriv en kommentar

* Karamelliseret popcorn (Hvedefri, mælkefri og ægfri)

Hvem elsker ikke popcorn? Eller rettere sagt, hvem elsker ikke popcorn overtrukket med gylden karamel!?

Denne version kan toppe tilbehøret til den perfekte filmaften med mange længder.

M U M S

Skal du hygge lidt ekstra en aftenstund, så er dette det perfekte selvskab!

Karamelliseret popcorn

Opskriften som jeg lavede den:

  • 60 g. majskerner
  • Smagsneutral olie – til pufning
  • 50 g. farin
  • 50 g. sirup
  • 35 g. FRI, mælkefri margarine eller smør*
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • Lidt salt
  • 1/2 tsk. bagepulver

Pop popcornene efter ansvisning på pakken i den smagsneitrale olie. Når popcornene er færdige kommes de i en skål.

Herefter laves karamellen ved at koge FRI*, sukker, sirup og vaniljesukker ved at lade den simre ved svag varme i ca. 5-7 minutter til farinen er opløst og karamellen er tyknet. Tag gryden fra varmen,  smag til med salt og tilsæt bagepulver under omrøring. Hæld nu popcornene direkte op i karamellen, og vend grundigt så karamellen bliver fordelt ligelidt.

Spred de karamelliseret popcorn ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem  ved 110 grader i ca. 45 minutter. Vend rundt i popcornene nogle gange i løbet af bagetiden. Køl dem af og opbevar dem i en tæt sluttet beholder.

Karanelliseret popcorn


Skriv en kommentar

* Lemonade (Vitaminbombe)

Lemonade

Selvom det er sommer, kan man godt have brug for et ekstra skud vitaminer.

Eller man kan blot have brug for et stort glas afkølet lemonade med et twist af tranebær. Kombinationen af syren fra citrusfrugterne, sødmen fra sukkeret og bitterheden fra tranebærerne er ret unik.

Lemonade

Opskriften som jeg lavede den:

  • 3 citroner
  • 2 limefrugter
  • 1 dl. sukker (evt. lidt ekstra)
  • 1 dl. vand
  • Tranebær juice eller postevand
  • Masser af isterninger

Kog sukker og vand til sukkerkornene er opløst. Sluk for blusset og presse saften fra alle citrusfrugterne ned i gryden. Passer den færdige saft igennem en sigte og opbevar den i en kande eller flaske. Bland så når tørsten melder sig 1 del lemonade og en 1-1,5 del tranebærjuice. Smag dig frem, hvor kraftig du ønsker din drik.  Hvis man blot ønsker en helt almindelig lemonade, spades den blot op med almindeligt postevand eller danskvand.

Lemonade

 


Skriv en kommentar

*Sommerlige havregrynskugler (Hvede-, mælke og ægfri)

Anderledes og sommerlige havregrynskugler helt uden fedtstof. Måske hører du til dem, der kun spiser havregrynskugler til jul, og hvis du gør det, bør du alligevel overveje at prøve disse i sommervarmen som en lille snack! De kan laves af store som små, og er en hyggelig eftermiddagsbekæftigelse. Jeg laver altid blandingen i en foodprocessor, men kan sagtens røres sammen i en skål, hvor man moser jordbærerne med en gaffel. De er trillet i støv af frysetørret jordbær, men kan rulles i lige hvad man lyster.

Havregrynskugler

Opskriften som jeg lavede den:

  • 70 g. havregryn
  • 30 g. mandelmel
  • 50 g. kokos
  • 2 spsk. kakao
  • 150 g. jordbær (frosne eller friske)
  • 30 g. flydende honning
  • 50 g. flormelis
  • Støv af frysetørret jordbær eller andet pynt.

Kog jordbær med flydende honning i nogle minutter til de er møre, har frigivet væske og kan moses let med en gaffel. Kom de kogte jordbær samt saft i en foodprocessor eller i en skål sammen med de restenrede ingredienser og rør blandingen homogen. Den er lettere klæbrig, men efter kort tid i køleskabet, kan der let trilles kugler, der vendes i forskelligt pynt.

Opbevares på køl.

Havregrynskugler


Skriv en kommentar

*Fyldte chokolader med et strejf af jordbær

Findes der noget bedre end et godt stykke fyldt chokolade? Nej vel! For mig er det den rene lykke at fylde munden med. At lave sine egne fyldte chokolader kræver en del udstyr og teknikker. Men når først man har det på plads, er det ingen sag at få fremstillet velsmagende stykker af paradiset. Jeg lover, at der nok i snarlig fremtid, skal komme en temepereringsguide, da det er den vigtigste færdighed i chokoladekunstens univers, så glæd dig!

Disse små vidundere er fyldt med en trøffel med mørk chokolade og jordbær. Hvis man kan tåle mælk, vil en hvid chokolade være at foretrække for at få en mere fremtræden jordbærsmag frem. Men en mørk chokolade med en lav kakaoprocent, fungerer fint!

fyldt chokolade

Opskrift: ca. 15 stykker fyldt chokolade

Fyld:

  • 100 g. friske jordbær
  • 20 g. flydende honning
  • Korn af en 1/2 stang vanilje
  • 25 g. FRI, smør eller mælkefri margarine
  • 100 g. mørk chokolade – Hvis du kan tåle mælk, vil en hvid chokolade også passe helt perfekt.

Skal:

  • 200-300 g. mørk chokolade

Fyldt chokolade

Skyl og nip jordbær og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med honning og vaniljekorn, og kog dem til de er møre. Mos dem med en gaffel undervejs så saften frigives. Si den varme blanding, og bring jordbærsaften i kog igen.

Hak chokoladen meget fint, og hæld lidt af den varme jordbærsaft hen over, rør i massen, tilsæt resten af saften og rør igen til massen er emulgeret og blank. Tilsæt nu fedtstoffet, og rør igen til der opnås et blankt resultat.

Køl nu massen af til den er omkring 28 grader, og kom den i en sprøjtepose.

Temperer chokoladen, fyld den i en støbeform og bank overskydende chokolade ud, så der kun er en skal tilbage. Stil formen i køleskabet i ca. 10 minutter.

Fyld fyldet i skallerne og stil formen tilbage i køleskabet.

Imens temeperes chokoladen igen. Formen tages ud af køleskabet og overhældes med chokoladen, og skrabes glat med en palet. For at slutte hvert enkelt stykke chokolade af, kan du drysse med frysetørret jordbær på den endnu flydende chokoladebund. Stil atter i køleskabet, og efter 10 minutter kan du banke dine chokolader ud af formen.

Opbevares køligt.

Fyldt chokolade

 


Skriv en kommentar

*Kanelsnegle (Hvede- og mælkefri)

Jeg er brød-pige til fingerspidserne og kanel er et af mine mange ynglingskryderier. Jeg har derfor alle dage været kæmpe fan af kanelsnegle. En blød og lækker gærdej rullet med den dejligste kanelremonce. Jeg bagte disse lækkerheder i weekenden, de er helt naturlig glutenfrie og kan laves uden mælk også. Som alt andet gærdejskage er det bedst dagen derpå, men en tur i microovnen for at blive lunet engang, vil helt sikkert gøre dem lækre igen dagen efter.

Kanelsnegle

Opskriften som jeg lavede den: 9-10 stk.

  • 2,5 dl. lunkent vand
  • 1 spsk. HUSK (jeg bruger den “grønne”)
  • 25 g. gær
  • 20 g. sukker
  • lidt salt
  • 150 g. majsmel
  • 80 g. maizena
  • 60 g. kartoffelmel
  • 60 g. FRI, mælkefri margarine eller smør

Kom vand i en skål eller rørekeddel, tilsæt HUSK og lad dette stå og gelere i ca. 5 minutter. Opløs gæren i HUSK-blandingen og tilsæt salt og sukker heri sammen med de resterende ingredienser. Dejen røres/æltes godt igennem ca. 5-10 minutter.

Dejen hæver nu tildækket i ca. 40 minutter. I mellemtiden røres remoncen.

Remence:

  • 60 g. FRI, mælkefri margarine eller smør
  • 50 g. sukker
  • 1/2 spsk. støt kanel
  • 1-2 tsk. maizena

Rør alle ingredienserne sammen, og stil det til side indtil dejen er klar.

Rul dejen ud til en firkant i ca. 1 cm. tykkelse, smør remonce over hele dejstykket og rul derefter denne sammen til en roulade. Skær 2 cm. tykke skiver af “rouladen” og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De efterhæver nu ca. 30 minutter.

Bag dem i ovnen ved 250 grader i 5-8 min.

Den høje varme sikre at de bliver sprøde på ydersiden og bløde i midten. Pynt dem evt. med lidt glasur.


Kanelsnegle

 


Skriv en kommentar

*Chokolade-Banan-Vaffel (Mælke-og Hvedefri)

Nordisk vaffeldag? Ja, hvorfor ikke fejre at vinteren er ovre og foråret er på vej?! Jeg er i hvert fald helt vildt med denne (nye) mærkedag.

For at fejre denne dag, har jeg kreeret en opskrift, der er dejlig mættende og ikke så syndefuld som de almindelige lavet på mel og mælk. Disse indeholder nemlig banan, æg og mandelmel som base, og så har jeg valgt at smage den til med mørk chokolade.

Brug dem f.eks. som dessert, lidt godt til kaffen eller lidt ekstra til morgenmaden.

Banan-Chokoade vafler

 

Opskriften som jeg lavede den: (1 vaffel)

  • 50 g. moden banan (uden skæld)
  • 25 g. mandelmel (Jeg malede blot mandler til mel i en kaffekværn)
  • 1 æg
  • 20 g. mørk chokolade
  • evt. lidt sukker

Smelt chokoladen over vandbad. Mos bananen med en gaffel i en skål og tilsæt ægget. Rør mandelmelet i og tilsæt til sidst den smeltede chokolade.

Bages i et varmt vaffeljern til den er gennembagt og nydes lun og lækker med valgfrit tilbehør.

Jeg ynder at nyde disse med sukker og  friske jordbær.

Banan-Chokoade vafler

Rigtig god Vaffeldag derude.