SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

*Pølsehorn

Hører du eller dine børn til dem der hurtigt bliver trætte af den traditionelle rugbrødsmad  i madkassen, er dette måske en måde at pifte frokosten lidt op. Dejen er baseret på æg, fedtreduceret mandelmel og kokosfibre. Et super lækkert og sundt alternativ til de normale pølehorn. Dejen er nem at gå til og indeholder ingen former for komælk, sukker, gær eller almindeligt mel.

Pølsehorn

Pølsehorn: 6-7 stk.

  • 3 æg
  • 1 dl. mandelmælk
  • 20 g. fedtreduceret mandelmel (jeg brugte den fra Funktionel Mad)
  • 20 g. kokosfibre (jeg brugte disse fra Allergikost.dk)
  • 1 spsk.  bagepulver
  • 20 g. HUSK
  • ½ tsk. Salt
  • 3 gode pølser

Pisk æg og mælk sammen og tilsæt de tørre ingredienser, hvorefter der piskes godt igen. Lad dejen hvile ca. 10 min. Fugt hænderne og tag ca. en spsk. dej ad gangen og tryk den flad i din håndflade. Kom pølsen ovenpå og form dejen omkring pølsen, jeg lader enderne være fri. Pølsehornene ligges på en bageplade og bages 15 – 20min. eller til de er gyldne ved  200 grader.

Pølsehorn

Reklamer