SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

* Chokoladekiks (Hvede – og mælkefri)

Jeg elsker at gå i supermarkeder og især i andre dele af verden. Se alle de spændende ting, som man ikke er vandt til herhjemme, jeg kan bruge flere timer sådanne steder. Min kæreste griner til tider af mig, det kan man næsten ikke forstå vel? 😉

Men den anden dag da vi var nede at handle sammen i vores lokale supermarked, fandt han en  pakke chokoladekiks af den slags med et tykt lag chokolade på toppen og en almindelig vaniljekiks i bunden. Han elsker de kiks, men mente bestemt at det ville være meget hyggeligere med en hjemmelavet version, som vi kunne spise sammen. Så i tænkeboks kom jeg, og resultatet er dette. En sød kiks i symfoni med mørk chokolade, den er lavet i en chokoladeform, har man ikke det, kan man naturligvis blot pensle chokoladen på eller sætte klatter af chokolade på et stykke plastik og placere kiksen herpå eller lignende. Dog syntes jeg, at de bliver så fine i denne form, og så er der jo en god grund til at udvide sit udstyr.

Chokoladekiks

Opskriften som jeg lavede den: ca. 15-20 kiks

  • 25 g. majsmel
  • 25 g. tapiokamel
  • 50 g. havremel
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 30 g. brun farin
  • 70 g. FRI, mælkefri margarine eller smør
  • evt. 1/4 – 1/2 dl. vand
  • 200 g. tempereret chokolade

Kom alle ingredienserne, på nær vandet, i en skål eller en foodprocessor og bland det hele godt sammen. Har dejen svært ved at hænge sammen, kan du komme lidt vand i.

Pak dejen ind i et stykke bagepapir og kom den på køl i ca. 60 minutter.

Rul dejen ud i mellem to stykker bagepapir, så den har en højde på omkring 3 mm. Har du en form, som kiksene skal passe ned i, skal du lave dem minimum 2 millimeter mindre hele vejen rundt, da de flyder en anelse ud. Der skal derfor også være god afstand imellem kiksene du skære.

Jeg skære min dejplade ud mens den ligger på bagepapiret, og fjerne den overskyddende dej omkring de enkelte kiks med en kniv, og bager derefter kiksene på samme stykke bagepapir, så jeg derfor undgår at flytte kiksene. Bages i 6-8 min. ved 180 grader, til de er gyldne og sprøde.

Køles af på en rist og opbevares i en tætsluttende bøtte.

Kiksene kan nydes som de er, eller du kan forsøde deres og din tilværelse med et tykt lag mørk chokolade.

Chokoladekiks

Tempere chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Kom chokoladen i din støbeform, skrab det overskydende af toppen og placer nu dine kiks heri. Stil kort formen i køleskabet, og herefter kan du nemt slå dine chokoladekiks ud.

Hvis du laver dem uden en form, kan du pensle den tempererede chokolade på kiksene eller tage et stykke plastik, komme en skefuld chokolade herpå og placer kiksene på chokoladen.

Opbevares i en tætsluttende bøtte.

Reklamer


Skriv en kommentar

*Kiks og knækbrød med frø og kerne (Hvede- og mælkefri)

Jeg mangler nogle gange lidt til pausen midt på formiddagen, eller når man kommer hjem fra job. Der passer disse små kiks eller knækbrød om man vil, perfekt. De er fyldt med gryn og kerner og sunde fedtstoffer og smager fremragende. En nem måde at få fibre ind i dagligdagen.

Knækbrød

Opskriften som jeg lavede den:

  • 150 g. havremel (Jeg maler det selv på en kaffekværn)
  • 25 g. sesamfrø
  • 25 g. solsikkekerner
  • 25 g. hørfrø
  • Lidt salt
  • 1/2 dl. olie
  • 1 dl. vand

Bland alle ingredienserne sammen i en foodprocessor og kør dejen homogen. Hvis ikke du har en foodprocessor kan den røres sammen i en skål.

Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir. Jeg ruller dejen i en tykkelse så den passer til en bageplade, hvis du ønsker tyndere kiks/knækbrød fordeler du dejen ud på to bageplader. (HUSK: at reducere bagetiden)

Nu kan du blot ridse dejen med en skarp kniv i de størrelser du ønsker, eller gøre som jeg og stikke små cirkler ud i dejen. Jeg fjerne ikke den overskydende dej, men bager blot hele herligheden på en gang ved 150 grader i 30-40 min. Når pladen er afkølet kan jeg så brække det overskydende fra, og nyde som små hapsere, eller bruge som et sprødt element i en salat. Smid det endelig ikke ud.  😉

Kiks


Skriv en kommentar

*Havre-mandel kiks

Det er for alvor blevet koldt om fingrene, og kulden bider i kinderne, så nu mangler vi efterhånden bare lidt sne. Men mens vi venter på det, kan du passende bage disse lækre kiks, der er søde nok til at spise uden noget på, og passer perfekt til lidt pålæg, når der skal lidt ekstra til. De er lavet på havregryn og mandler, så der er masser af smag og sødme, helt uden der er tilsat sukker.

Havre-mandelkiks

Opskriften som jeg lavede den:

  • 1 æg
  • 50 g. Kokosolie
  • 100 g. Havremel (Mal havregryn i foodprocessoren eller på en kaffemølle)
  • 65 g. Mandelmel (Mal det ligeledes i foodprocessoren eller på en kaffemølle)
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • Lidt salt
  • Hvis du ønsker en mere sød kiks, kan du tilsætte vaniljepulver

Havre-mandel kiks

Alle ingredienserne køres til en homogen masse i en foodprocessor, eller røres sammen i en skål. Der trilles kugler af dejen, på størrelse med en valnød, og trykkes flade. Mine var mellem 3-5 mm, de kan dog sagtens tåle at blive tyndere. De bages ved 180 grader i 12-15 min. Køles herefter af på en rist og opbevares i en tæt lukket dåse.

Havre-mandel kiks

Rigtig god weekend derude.

 


Skriv en kommentar

*Bløde kerne kiks

Jeg kan til tider føle, at det er svært at have noget nemt liggende derhjemme til man kommer hjem fra arbejde, til når man skal på tur, eller til når lysten til andet end gulerødder og mandler melder sig. Til det formål er disse helt perfekte. De er ikke helt en kiks og ikke helt et stykke brød, men smager perfekt med et godt lag FRI/Smør, eller hvad man nu ellers har lyst til 😉

foto 2Opskriften som jeg lavede den:

  • 60 g. Mandel mel (Jeg kværnede det selv på min kaffekværn, men købt er også fint)
  • 60 g. Hørfrø (Igen her malede jeg det fint i kaffekværnen, en morder vil også kunne klarer arbejdet.)
  • 25 g. Hasselnødder (Ligeledes malet til mel)
  • 25 g. Havregryn (Males også til mel)
  • 130 g. Gulerod eller anden rodfrugt
  • 2 æg
  • 1 dl. Vand
  • 1 tsk. Kanel (Evt. mere hvis man ønsker en mere kageagtig smag)
  • Lidt salt

foto 3

Først males alle nødder, gryn og kerner til mel. Når dette er gjort, blendes gulleroden i foodprocessoren, eller rives meget fint, på et rivejern. Alle ingredienserne blandes herefter i en skål, hvor dejen står og trækker i 15-20 min.

foto 4Når dejen har hvilet, rulles den ud mellem to stykker bagepapir, i et jævnt lag. Hvorefter den bages i 10 min. ved 180 grader. Efter de ti min. tages pladen ud, og stæres i ønskede størrelser og former, og bages færdige i ca. 25-30 min. ydeligere.Bløde kiksLækre at have liggende, til når den lille sult melder sig.


Skriv en kommentar

*Havrekiks med rodfrugt

Når man ikke må få sukker og så mange stivelsesholdige fødevarer, gælder det om at være kreativ, når den akutte trang til andet end grøntsager og kød opstår. Derfor bagte jeg disse kiks, fyldt med havregryn og denne gang gulerødder, de kan dog varieres med alverdens rodfrugter. De er helt naturligt glutenfrie, smager herligt, og er virkelig lækre med lidt smør/FRI eller andet dejligt tilbehør.

Opskriften som jeg lavede den:

  • 130 g. Havregryn
  • 50 g. Boghvedemel
  • 1/2 tsk. Salt
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • 50 g. Smagsneutral olie
  • 50 g. Gulerod revet fint
  • ca. 1/2 dl. Vand

Ale ingredienser kommes i en foodprosessor, og køres til en sammenhængende masse. Denne rulles tyndt ud imellem to stykker bagepapir, ca. 2-3 mm. Skæres i den størrelse, som du ønsker, og bages i ca. 10 min ved. 180 grader.

Nemt og lige til, og der kan varieres med smag i form af krydderurter f.eks.

 

  • foto

 


Skriv en kommentar

*Hjemmelavet gluten- og laktosefrie kiks

De dage hvor man blot har lyst til let let og lækkert, er det dejligt at have en dåse stående med kiks, og når det er en hjemmelavet version bliver det ikke bedere.

Disse kiks er nemme og lækre at blande sammen, og nyde til en god kop te eller kaffe.
Opskriften som jeg lavede den:

  • 220 g. Glutenfrit mel (Naturligt glutenfrit i form af en blanding af, boghvedemel, rismel, kikærtemel osv. eller andre færdigproducerede meltyper fra f.eks. Finax osv.)
  • 60 g. Havregryn, der blendes let.
  • 120 g. FRI (Kan erstattes af smør, hvis man tåler dette.)
  • 60 g. Sirup
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 tsk. Salt

Alle ingredienserne blandes i en skål til massen er homogen og sammenhængenden. Herefter stilles hele herligheden i køleskaber i en 20-30 min. Dette skal der til da FRI er et meget blødt produkt, og derfor skal være så koldt som muligt for at det er til at arbejde med.
Her efter rulles dejen ud i 3-4 mm tykkelse, (hvad du føler er passende) stikkes ud med et glas, sjove forme eller en kikseudstikker som den jeg brugte. Alt er tilladt og kun fantasien sætter grænserne 🙂

Bages i 8-12 min til de er gyldne ved 200 grader.

IMG_0031