SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

* Karamelliseret popcorn (Hvedefri, mælkefri og ægfri)

Hvem elsker ikke popcorn? Eller rettere sagt, hvem elsker ikke popcorn overtrukket med gylden karamel!?

Denne version kan toppe tilbehøret til den perfekte filmaften med mange længder.

M U M S

Skal du hygge lidt ekstra en aftenstund, så er dette det perfekte selvskab!

Karamelliseret popcorn

Opskriften som jeg lavede den:

  • 60 g. majskerner
  • Smagsneutral olie – til pufning
  • 50 g. farin
  • 50 g. sirup
  • 35 g. FRI, mælkefri margarine eller smør*
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • Lidt salt
  • 1/2 tsk. bagepulver

Pop popcornene efter ansvisning på pakken i den smagsneitrale olie. Når popcornene er færdige kommes de i en skål.

Herefter laves karamellen ved at koge FRI*, sukker, sirup og vaniljesukker ved at lade den simre ved svag varme i ca. 5-7 minutter til farinen er opløst og karamellen er tyknet. Tag gryden fra varmen,  smag til med salt og tilsæt bagepulver under omrøring. Hæld nu popcornene direkte op i karamellen, og vend grundigt så karamellen bliver fordelt ligelidt.

Spred de karamelliseret popcorn ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem  ved 110 grader i ca. 45 minutter. Vend rundt i popcornene nogle gange i løbet af bagetiden. Køl dem af og opbevar dem i en tæt sluttet beholder.

Karanelliseret popcorn

Reklamer


Skriv en kommentar

*Sommerlige havregrynskugler (Hvede-, mælke og ægfri)

Anderledes og sommerlige havregrynskugler helt uden fedtstof. Måske hører du til dem, der kun spiser havregrynskugler til jul, og hvis du gør det, bør du alligevel overveje at prøve disse i sommervarmen som en lille snack! De kan laves af store som små, og er en hyggelig eftermiddagsbekæftigelse. Jeg laver altid blandingen i en foodprocessor, men kan sagtens røres sammen i en skål, hvor man moser jordbærerne med en gaffel. De er trillet i støv af frysetørret jordbær, men kan rulles i lige hvad man lyster.

Havregrynskugler

Opskriften som jeg lavede den:

  • 70 g. havregryn
  • 30 g. mandelmel
  • 50 g. kokos
  • 2 spsk. kakao
  • 150 g. jordbær (frosne eller friske)
  • 30 g. flydende honning
  • 50 g. flormelis
  • Støv af frysetørret jordbær eller andet pynt.

Kog jordbær med flydende honning i nogle minutter til de er møre, har frigivet væske og kan moses let med en gaffel. Kom de kogte jordbær samt saft i en foodprocessor eller i en skål sammen med de restenrede ingredienser og rør blandingen homogen. Den er lettere klæbrig, men efter kort tid i køleskabet, kan der let trilles kugler, der vendes i forskelligt pynt.

Opbevares på køl.

Havregrynskugler


Skriv en kommentar

*Fyldte chokolader med et strejf af jordbær

Findes der noget bedre end et godt stykke fyldt chokolade? Nej vel! For mig er det den rene lykke at fylde munden med. At lave sine egne fyldte chokolader kræver en del udstyr og teknikker. Men når først man har det på plads, er det ingen sag at få fremstillet velsmagende stykker af paradiset. Jeg lover, at der nok i snarlig fremtid, skal komme en temepereringsguide, da det er den vigtigste færdighed i chokoladekunstens univers, så glæd dig!

Disse små vidundere er fyldt med en trøffel med mørk chokolade og jordbær. Hvis man kan tåle mælk, vil en hvid chokolade være at foretrække for at få en mere fremtræden jordbærsmag frem. Men en mørk chokolade med en lav kakaoprocent, fungerer fint!

fyldt chokolade

Opskrift: ca. 15 stykker fyldt chokolade

Fyld:

  • 100 g. friske jordbær
  • 20 g. flydende honning
  • Korn af en 1/2 stang vanilje
  • 25 g. FRI, smør eller mælkefri margarine
  • 100 g. mørk chokolade – Hvis du kan tåle mælk, vil en hvid chokolade også passe helt perfekt.

Skal:

  • 200-300 g. mørk chokolade

Fyldt chokolade

Skyl og nip jordbær og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med honning og vaniljekorn, og kog dem til de er møre. Mos dem med en gaffel undervejs så saften frigives. Si den varme blanding, og bring jordbærsaften i kog igen.

Hak chokoladen meget fint, og hæld lidt af den varme jordbærsaft hen over, rør i massen, tilsæt resten af saften og rør igen til massen er emulgeret og blank. Tilsæt nu fedtstoffet, og rør igen til der opnås et blankt resultat.

Køl nu massen af til den er omkring 28 grader, og kom den i en sprøjtepose.

Temperer chokoladen, fyld den i en støbeform og bank overskydende chokolade ud, så der kun er en skal tilbage. Stil formen i køleskabet i ca. 10 minutter.

Fyld fyldet i skallerne og stil formen tilbage i køleskabet.

Imens temeperes chokoladen igen. Formen tages ud af køleskabet og overhældes med chokoladen, og skrabes glat med en palet. For at slutte hvert enkelt stykke chokolade af, kan du drysse med frysetørret jordbær på den endnu flydende chokoladebund. Stil atter i køleskabet, og efter 10 minutter kan du banke dine chokolader ud af formen.

Opbevares køligt.

Fyldt chokolade

 


Skriv en kommentar

*Nougat mandler ala Blomsterberg

Efter en hel dag i gymnastikkens tegn i går, er det i dag blevet tid til en lille opskrift. Endnu en lille nøddeting, denne gang gik det dog ud over mandlerne. Lækre ristede mandler beklædt i lækker blød nougat og vendt i flormelis eller lakridspulver.


nougat mandlerOpskriften som jeg lavede den:

  • 100 g. mandler
  • 100 g. blød nougat (Hver opmærksom på mælk, hvis du ikke tåler dette)
  • 30 g. flormelis (Udskift evt. lidt flormelis med lakridspulver eller hindbærstøv)

Rist mandlerne på en tør pande, kom de varme mandler i en skål og stil hele herligheden i køleskabet i et par timer til de er gennem kolde. Smelt nougat over vandbad og tag den kolde skål med de kolde mandler ud af køleskabet. Bland 1/3 af nougaten med de kolde mandler og rør rundt til nougaten er stivnet og hænger ved mandlerne, denne proces gentages med resten af nougaten. Herefter drysses flormelis og/eller f.eks. lakridspulver over mandlerne og sammenvoksede mandler skilles af, så hver mandel er dækket af flormelis. Kom nødderne i en sigte for at fjerne overskydende flormelis. Opbevares på køl i en bøtte.


Skriv en kommentar

*Mælkefri kondenseretmælk og Bownty (Hvede- og mælkefri)

Er der noget, jeg savner at kunne nyde i ny og næ, er det en bownty! Både den købte og den hjemmelavet er dog lavet på kondenseretmælk, der er baseret på komælk. Kondenseretmælk kan man dog lave selv, hvis bare man har en anelse tålmodighed.

Denne version er baseret på mandelmælk tilsat kokosmos for at fremhæve smagen af kokos i den færdige bownty. Skal du bruge din kondenseretmælk til andet, kan dette blot udelades.

Kokosmos kan f.eks. købes her.

Bownty

Opskriften som jeg lavede den:

Kondenseretmælk:

  • 4 dl. mandelmælk
  • 130 g. sukker
  • 50 g. kokosmos

Kom alle ingredienserne i en gryde og sæt det over ved middelvarme. Når massen begynder at småkoge, skrues der ned til svag varme. Lad gryden stå og simre i ca. 1 time, eller indtil du synes konsistensen er rigtig. Rør en gang i mellem i gryden. Vær opmærksom på at blandingen bliver en del tykkere, når den bliver afkølet. Kom den varme blanding i et skoldet glas og afkøl den. Brug den nu til f.eks. hjemmelavet bownty.

Bownty

Bownty:

  • 100 g. kondenseret mælk (Kan du tåle mælk, kan du blot bruge den købte version)
  • 40-60 g. kokosmel (mængden af kokos afhænger meget af hvor tyk din kondenseret mælk er)
  • Chokolade (Værd opmærksom på allegerner)

Bland den kolde kondenseret mælk og kokosmel til den rette konsistens opnås. Form små kugler eller barer i den ønskede størrelse, og stil dem i køleskabet et par timer. Temperer chokoladen over vandbad, og overtræk dine små kokoskugler eller barer. Opbevares på køl og nydes før nogle andre gør det.Bownty

 


Skriv en kommentar

*Brændte hasselnødder

I dag er det torsdag, og hvad er bedre end at gøre klar til fredagens hygge med disse lækre sukker overtrukne hasselnødder. Perfekt supplement til fredagsslikken, eller bare til at gå at guffe i løbet af weekenden. Dog vil jeg her anbefale, at man laver dobbelt portion, da de ryger h u r t i g t.  Man kan evt. vælge,at kommer diverse krydderier ved for at give dem lidt ekstra kant.

IMG_1688

Opskriften som jeg lavede den:

  • 60 g. hasselnødder
  • 50 g. sukker
  • 25 g. vandBrændte hasselnødder

Rist hasselnødderne på en tør pande til skallen begynder at krakelere og kan nulres af. Bring sukker, vand og ristede hasselnødder i kog i en gryde og lad det simre ved svag varme til vandet er kogt væk og sukkeret krystallisere. Forsæt til sukkeret igen begynder at smeltet, rør imens, så det ikke brænder på.

Fordel nødderne på et stykke bagepapir og skil dem af ved hjælp af to gafler så de ikke klistre sammen. Lad dem køle helt af inden de kommes i en lufttæt beholder eller blot nydes.

Brændte hasselnødder


Skriv en kommentar

*Valentins marcipan hjerter (Hvede og mælkefri)

Den 14. februar er dagen som alle piger i et forhold elsker og alle singler hader! Men bare fordi prinsen ikke har fundet en endnu, behøver man jo ikke at undvære. Disse marcipanhjerter vil bringe glæde hos både store og små, om man er nyforelsket, eller bare har en god ven, der skal forkæles.

De er utrolig nemme at gå til og kan med fordel varieres, ved at ælte appelsinskal, cognac, pebermyntedråber, lakridspulver eller andet i marcipanen inden den rulles ud.

Valentins hjerter

Det skal du bruge:

  • Marcipan (hver opmærksom på evt. allegener)
  • Mørk chokolade
  • Lys mælkefri chokolade eller almindelig lys chokolade
  • Evt. en smagsgiver og flormelis

Hvis du ønsker at dine hjerter skal smage af andet end marcipan, skal du starte med at ælte marcipanen smidig, hvor du tilsætter den smag du ønsker. Her skal der  ælter flormelis i også, for at bevare konsistensen. Da den ellers vil blive for fedtet, hvis det er stører mængder væske du ælter i.

Når din marcipan er klar, rulles den ud imellem to stykker plastik til en tykkelse på ca. 1-1,5 cm. Nu er du klar til at stikker hjerter ud med en udstikker, eller skære disse med en kniv. Når først du har gjort dette, skal de ligge og tørrer i ca. 12 timer. Dette gøres for at overtrække dem nemmere, og så der ikke siver væske ud i chokoladen.

Når dine hjerter er klar til at blive overtrukket, tempereres chokoladen og hjerterne dyppes et efter et og ligges igen på et stykke plastik, hvor de tørrer. Når chokoladen er stiv, kan der skrives på dem med smeltet lys chokolade, der kommes i et kornet eller en sprøjtepose.

De er nu klar til at glæde dine kære.

Valentins hjerter