SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

*Pandekager med stikkelsbærkompot

Min mormor har lært mig mange ting her i tilværelsen, og en af dem er at få det bedste ud af ingenting. Om det så gælder livets små glæder eller køkkenets store udfordringer. Da jeg var mindre og begyndte at sidde på køkkenbordet og røre i alle skåle og gryder, var der en ting der prægede billedet, nemlig kærlighed. Kærlighed til hinanden og kærlighed til at få det bedste ud af de ingredienser, der var til rådighed. Opskrifter var der mange af, og min mormor har den tykkeste bog af alle, fyldt med gamle opskrifter skrevet med den dejligste håndskrift og små udklip fra ugeblade. Det er en af de ting, som jeg husker aller bedst fra min barndom. “Her i huset bruger vi, hvad vi har” og sjovt nok smager det altid bedst, det mormor laver. En opskrift er en ting, men at have fidusen er en helt anden.

Opskriften i dag er en klassiker for mange, dejlige tynde pandekager, fyldt med stikkelsbærkompot. Se det er ren lykke at få indenbords. Godt nok er det ikke sæson for stikkelsbær, men har du en pose gemt i fryseren, er dette det rette tidspunkt at finde den frem, og forkæle børn og børnebørn. For mit vedkomne er jeg blevet forkælet ud over alle grænser min barndom igennem, og hver lørdag efter en tur i svømmehallen med morfar, stod den på pandekager til frokost med rådhusklokkerne klingende i radioen.Ja, jeg må vidst siges at være bonde født og kvæget opdraget.

Pandekager med stikkelsbærkompot

Opskriften som jeg laver den i dag: (2 stk. pandekager og rigeligt kompot)

Stikkelsbærkompot:

  • 200 g. stikkelsbær (Jeg brugte frosne)
  • 2/3 dl + 2 spsk. vand
  • 50 g. sukker
  • 1 tsk. maizena

Kog stikkelsbærkompot ved at koge stikkelsbær, 2/3 dl. vand og sukker ved jævn varme til bærerne er møre. Udrør maizena i 2 spsk. vand og tilsæt dette til den varme grød lidt efter lidt, og lad grøden slå et par bobler inden den kommes i en skål og stilles på køl. Du kan jævne mere eller mindre, alt efter hvilken konsistens du kan lide.

Pandekage:

  • 50 g. havremel (jeg maler havregryn på min kaffemølle)
  • 1 spsk. sukker
  • Vaniljepulver
  • Lidt salt
  • ca. 1 dl. vand
  • 1 æg
  • 1 spsk. smeltet kokosolie + plus ekstra til stegning

Pandekagerne laves ved at blande havremel, sukker, vaniljepulver og salt i en skål. Pisk æg, lidt af vandet og smeltet kokosolie i melblandingen, og tilsæt vand til en lind pandekagedej opnås.

En pande varmes godt op, og pandekagerne steges nu ved middel til høj varme et par minutter på hver side.

Nydes lune og med rigeligt stikkelsbærkompot til!

Reklamer


Skriv en kommentar

*Havregrynspandekager med cocoa nibs

Der er efterhånden mange der snakker om de berygtede cocoa nibs, og det er ikke helt uden grund. De er nemlig super lækre og super sunde på samme tid. Cocoa nibs er knuste skaller af den rene kakaobønne,  de er fyld med antioxidanter og mineraler, og så er de naturligt fri for både tilsat sukker, mælkeprodukter og gluten.

Pandekagerne her er fyldt med disse lækre og knæsende cocoa nibs, og fylder dem med smag og eleganse. De er perfekte til en luksus morgenmad i weekender eller som mellem måltid midt på dagen.

Havregrunspandekager med cocoa nibs

Opskriften som jeg lavede dem: (ca. 3 stk.)

  • 60 g. Havremel (Mal havregryn fint i en foodprocessor eller kaffemølle)
  • 1,5 dl. Vand
  • 1 Æg
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • Vaniljepulver
  • 10 g. Cocoa nibs (Evt. hakket ekstra fint)

Pisk havremel, vand og æg til en lind masse og tilsæt de restende ingredienser. Sæt dejen på køl i 30 min. og bag tynde pandekager, på en varm pande et par minutter på hver side.

Nydes lige som du lyster, lune og lækre.

Havrepandekager med cocoa nibs

 

 


Skriv en kommentar

*Pandekage-kage

En lækker lille sag, har nu meldt sin ankomst. Nemt og lige til, og hyggeligt og lave sammen med børnene der vil elske at være med at bage, stikke ud og smøre.

De er lavet med boghvedepandekager, men kan naturligvis sagtens laves med almindelige pandekager også. Det vil med fordel også være lækkert at tilsætte en form for kokossmag appelsin eller andet lækkert i chokoladecremen.

Boghvedepandekager

  • 150 g. Boghvedemel
  • 5,5 dl. Mandelmælk (eller anden form for form mælk)
  • 1 spsk. Vaniljesukker
  • lidt salt
  • 2 stk. ægerstatning (Hvis du bruger rigtige æg, skal mængden af mælk reduceres)

Rør mel, vanilje, salt og ægerstatning sammen, og tilsæt herefter mælken lidt af gangen, indtil en tyndflydende og ensartet dej opnås. Herefter bages pandekagerne gyldne og lækre.

Køles af inden de ligges sammen med chokoladecremen.

Chokoladecreme:

  • 100 g. Chokolade (Hver her opmærksom på gluten og mælkeindhold)
  • 100-120 g. af den tykke del fra kokosmælk
  • 1-2 spsk. Sirup (Smag dig frem, da det afhænger af kakaoindholdet i chokoladen)

Varm den tykke del af kokosmælken op i en lille gryde til næsten kogepunktet. Hak chokoladen fint, og hæld den varme kokosmælk over. Rør stille de to elementer sammen, til der opnås en homogen chokolade creme. Afkøl den let, og nu kan du begynde at samle dine chokoladerkager.

Pynt:

  • Ristet kokos

Brug en rund kageudstikker og udstik små, runde pandekager, der hver især smøres med et tyndt lag chokoladecreme. Læg de små smurte pandekager ovenpå hinanden, og når den ønskede højde opnås, stilles de på køl. Efter et par timer, kan du smøre kanterne på kagerne med resterne chokoladecremen og derefter rulle dem i ristet kokosmel.

Opbevares på køl og nydes når lysten til chokolade og pandekager melder sig 😉

IMG_1404


Skriv en kommentar

*Bananpandekager

Jeg er født og opvokset på landet, med højt til himlen og marker så langt øjet rækker. At komme tilbage til disse fantatiske omgivelser giver en den største ro inden i, og en fornemmelse af samhøringhed.

Jaja, store ord fra morgenstunden, men jeg nyder virkelig at være hjemme på det flade 😉 Og i mors køkken bliver der også kreeret ting og sager for tiden. For tiden er jeg gået lidt død i min morgenmad. Men så kom jeg til at tænke på nogle pandekager jeg lavede inden fik allergi, og disse bliver så frejdigt fremstillet hver morgen for tiden. Nemt og lige til.. og en dejlig start på dagen, når havregrød og rundstykker bliver for trivielt.

Opskriften som jeg lavede den (Ca. 3 stk)

  • 1 moden banan
  • 1 dl. Havregryn
  • 1/2 dl. Ris mælk eller vand (Her kan du erstatte af alm. mælk, hvis du tåler dette.)
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver eller støt kanel

Bananen moses i en stål, hvori de restende ingredienser tilsættes ogrøres til en homogen masse. Denne steges på en varm pande, og vurla.. en dejlig morgenmad, der holder dig mæt. Jeg nyder altid mine med frisk frugt af den ene eller anden art.

Pandekagestak