SmagLivet

Sødt som surt


Skriv en kommentar

*Æblesirup med vanilje

Den danske æblesæson er for alvor igang, og det bugner af lækre æbler alle steder. Jeg selv er blevet godt forsynet hjemme fra mor og far, med en masse lækre forskellige slags. Denne opskrift er dog betinget af man kan presse saft/most. Jeg selv har ikke den mulighed, jeg har derfor købt en lækker dansk lokalt produceret æblemost, til at lave min sirup af. Den bliver virkelig lækker, og kan bruges til et utal af retter og formål. Jeg selv bruger den flittigt på mine havregrynspandekager om morgenen, den velegner sig også perfekt som topping på skyr/yoghurt, eller endda som tilbehør til en salat eller ost. MUMS 🙂

Opskriften som jeg lavede den:

  • 4 dl. god æblemost
  • 230 g. sukker
  • 1 vaniljestang

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med bagsiden af kniven og mas kornene ud i en spsk. af sukkeret. Herefter kommes, vaniljesukker, sukker og most i en gryde, saften koges op og koger herefter ind i en times tid, eller til den ønskede konsistens opnås. Hold øje med siruppen og rør af og til. Du skal være opmærksom på at siruppen bliver tykkere når den bliver kold.

Når den er kogt ind, kommes den på glas og opbevares på køl. Klar til at nyde, når lejligheden byder sig. 

foto