SmagLivet

Sødt som surt

* Pærecrumble med hindbær og vanilje (Hvedefri, mælkefri og ægfri)

Skriv en kommentar

På lune efterårsdage som denne er de skønt at hive haven med ind i køkkenet.

Pærecrumble

Skønne pærer fra fars have og mørkerøde hindbær i massevis er, hvad denne dejlige crumble byder på.

Frugten er kombineret med en crumbledej bestående af havre- og mandelmel, der giver en fantastisk smag. Frugten kan varieres i det uendelige, kombinationen af syrlige hindbær og søde pærer er dog helt unik.

Opskriften som jeg lavede den: (2 personer)

  • 175 g. pære
  • 75 g. hindbær
  • 1 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang

Skræl pæren, fjern kernehuset og skær den ud i tern. Kom pære og hindbær i et ovnfast fad. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med bagsiden af en kniv. Mos kornene ud med sukkeret og drys det herefter over frugten.

Crumble:

  • 30 g. havremel
  • 45 g. mandelmel
  • 50 g. FRI, mælkefri margarine eller smør
  • 30 g. sukker
  • Evt. lidt hakket mørk chokolade til pynt

Lav crumblen ved at blande alle ingredienserne, og drys/spred herefter dejen ud over frugten. Bag crumblen ved 200 grader i ca. 20 minutter til frugten er aldente og crumblen er gylden.

Nydes lun med f.eks. lidt hakket chokolade og/eller vaniljeis.

Pærecrumble

 

 

 

Skriv en kommentar